E Camp – dag 3

Efter en større kamp lykkedes det mig at overbevise min krop om at den var klar til endnu en dags træning – alt var ømt og jeg glædede mig over, at jeg trods alt havde valgt massage dagen før.
I dag var det Tommys tur og emnet var fighting med fokus på E level pensum. Et vigtigt emne for mig, idet netop en del af fighting og fighting tactics indgår i E1 pensumet. Vi indledte med at gå helt tilbage til basis – så lige slag, hooks, uppercuts etc., men med indgående forklaring af dynamikken og forbindelsen mellem kroppens dele i at skabe styrke og hastighed, samt øvelser der øger hjernens evne til at koordinere og udfører serier. Ingen tvivl om at de mange gode logiske forklaringer og erfaring på egen krop har øget min forståelse og evne til at lave bedre attacks. En vigtig erfaring jeg fik med, var forståelsen af at kunne arbejde med forskellig intensitet – hvis kroppen er spændt, reducerer det din hastighed – så at bevæge sig ”afslappet” og så eksploderer med et peak i slutningen af angrebet – that’s the key ;-)
Vi arbejdede herefter med forskellige kombinationer og bevægelse, handsker kom på, og teknikkerne og fokus på ny viden viste at give gevinst – super fedt at føle et godt flow i kroppen og mærke at ens teknik bliver bedre og bedre, og ikke mindst at have lært endnu en fantastisk metode til udvikling af ordentlig basis slag, spark, serier og bevægelse under fighting.
Det pudsige er, at netop det at kunne bevæge sig effektivt og at lave gode basic attacks har en tendens til at blive overset i vores træning – måske fordi vi har så meget at lære, men jo højere man kommer i graderne, des mere nødvendigt er det at disse basis ”værktøjer” er 100% – de er grundlaget i stort set alle vores løsninger,- at kunne lave effektive og hurtige afslutninger. Det er derfor træning der giver rigtig god mening ;-)
Så, med alle attacks forbedret, startede vi på det store emne – fighting tactics, herunder Feints and Fakes – finter og det at snyde vores modstander. Tommys viden er enorm på dette felt, og selvom jeg kendte de fleste koncepter og tekniker i forvejen, blev det hele sat endnu bedre på plads og små detaljer har netop stor betydning. Ex. ændrede det for mig hele oplevelsen af at arbejde med finter, i det øjeblik jeg erfarede at finter skal påvirke din modstander til at foretage en ”forkert” bevægelse, hvis ikke den gør det, giver det ingen mening af fortsætte – ex. du starter et lige slag (primært ved stor bevægelse i overkrop) så modstanderen reagere naturligt ved at lave et inside defense – halvt ude med armen stopper du, fordi du ser han forsvarer mod det, og her ændrer du til et hook. Det lyder logisk, men hvis han ex. ikke reagere, så fortsæt lige slag – det gør hele forskellen! Sådan var det med rigtig mange af de taktikker vi arbejdede med – det var den dybere forståelse og så at erfarer det, der gjorde hele forskellen … hmmm, tror det er lidt svært at forklare, men for mig var det endnu engang bare super fedt at øge forståelsen til et højere niveau :-)
Hvorfor har vi overhovedet dette med Feint, Fakes og Fighting tactics? Også her blev jeg meget klogere – Tommys evne til at sætte det på plads i hovedet på en er fantastisk, og et enkelt eksempel satte mange ting på plads for mig – han referede en kendt fighters (kan ikke huske hvem) udtalelse om at ” al figthing har det formål at få trykket på modstanderens afbryder knap – problemet er bare at komme derind. Der er 2 måder – du finder en åbning, eller du skaber en! ” Bum! Så var den på plads i mit hoved! Som med mange mange andre ting jeg har lært på denne camp :-)
Vi fik også trænet slowfighting – en gammelkendt metode i KMG, men som nok reelt kræver en større forståelse og tilvænning for at give udbytte. Men, som Conan McGregor for nylig viste og forklarede i en video på Facebook, så er netop SF et super værktøj og anerkendt også udenfor KMG. Som Tommy refererede at McGregor omtaler det ” it is like updating your software without destroying your hardware!” En god måde udlægge det. Hvis slowfighting kan føles udfordrende – så prøv det med tactics, finter etc.! :-o Men, træning gør en forskel og da vi havde arbejdet nogen tid begyndte det hele igen at give mening – og så bliver SF et fantastisk værktøj også til træning af fighting tactics ;-)
Det har været en super camp og stort inspirerende og meget lærerigt at træne med ”de 3 vikinger” Rune, Ole og Tommy. E Camp’en er den første af sin slags, og dens indhold adskiller sig ift. de andre , idet tanken er at træne mere emne-orienteret og ikke fokusere så meget på om det er E1 eller E5 materiale. Ingen graduering, men fokus på intensiv træning – det perfekte sted for alle +G5’ere at mødes og træne og samtidig få en god indsigt og træning i de emner, der normalt kræver ex. en fuld Law Enforcement -, Military -, eller VIP instruktør uddannelse.

Det er allerede meldt ud at camp’en kommer igen til næste år – og selv om jeg måtte betale NOK 104,- for en almindelig fadøl i Oslo lufthavn, så ser jeg frem til at komme tilbage næste år – stor tak til Ole Boe, Rune, Tommy, Krav Maga Academy og alle der deltog i en super E Camp :-D